Aflastning/støtteophold i hjemmet

Barnets Lov § 32.1.7 og/eller § 32.1.5 eller Servicelovens § 83 eller 84

Målgruppe: Familier der har brug for aflastning/støtte, men som ikke ønsker eller kan tage imod et aflastningstilbud udenfor hjemmet.

Kvistholm Familie tilbyder aflastning til pressede børnefamilier. Der kan være tale om en forælder som er ramt af sygdom eller måske har man et barn som kræver et særligt overskud. Det kan også være søskende til børn med handicap, som har brug for lidt alenetid med forældrene eller for at komme ud og få nogle positive oplevelser.

Aflastningen foregår i hjemmet og kan bestå i hjælp til rengøring, tøjvask, opvask, køre til fritidsaktiviteter eller lignende.

Det kan også være at barnet har brug for pædagogisk støtte/behandling, mens forældrene får en tiltrængt pause.

Barnet kan tages med på oplevelsesture i lokalmiljøet eller være med til at gøre aftensmaden klar. Forældrene kan tage ud at handle uden børn. Mulighederne er mange. Det vigtigste er at både børn og forældre får et pusterum.

Kvistholm Mor og Barn - familiebehandling