Menneskene bag observationshjemmet

Kvistholm Mor & Barn er et døgndækket observationshjem, der akut eller planlagt tager imod enlige eller par med børn i alderen 0-6 år. Kvistholm er ejet og drevet af parret David Kvist Nielsen og Lotte Olsen.

Kvistholm er indrettet med plads til få familier, huset er skabt med tanke på at familierne kan føle sig hjemme og i trygge rammer.

Erfaring og kvalitet

David har været leder på forskellige bosteder for unge og voksne med psykiske lidelser. Han har fra tidligere jobs som familiebehandler erfaring med familier med særlige behov. Han er uddannet narrativ psykoterapeut. Derudover har han NADA kursus og certificeret i ADBB.

Lotte har arbejdet på opholdssteder for børn og unge. Hun har ligeledes erfaring med unge i efterværn. Lotte er uddannet småbørnskonsulent og certificeret i ADBB.

Parret har skabt Kvistholm for at være med til at kunne yde en tidlig indsats i udsatte familier.