Fysiske rammer

Kvistholm Mor & Barn, er beliggende i naturskønne omgivelser ved Vig i Odsherred.

Boligen rummer to lejligheder. Hver lejlighed indeholder to rum fordelt på soveværelse og stue.

Huset er indrettet med et stort hyggeligt landkøkken, badeværelse, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler og en fællesstue.

De fælles arealer er indrettet så de inviterer til samvær og fællesskab.

Vi ligger tæt på skov og strand, så der er rig mulighed for at komme ud og få røde kinder. Haven er stor og inviterer til både leg i gynger, sandkasse og hængekøje. Haven inviterer ligeledes til at gå på opdagelse i den spirende sansehave.